Mælkebøtte tid
Mælkebøtter er en af de sundeste planter vi har. Alt kan spises, og vores lever jubler når den får serveret mælkebøtter. Blomsterne er søde og kan laves til gele, bladene er bitre og giver kant til salaterne lidt ligesom rucola. Rødderne er bøvlede at gøre rene. Men orker man det har man en af de mest leverstøttende spiser man kan forestille sig. Næst efter zoneterapi tror jeg at mælkebøtter er det der gør vores hårdarbejdende lever gladest.
Rosties med mælkebøtter
Du skal bruge:
To store bagekartofler
Et stort løg
En god håndfuld af det gule af mælkebøtterne
Et æg
Salt
Peber
Evt. krydderier f.eks hvidløg, citrontimian, rosmarin
Godt fedtstof til panden
Gå ud en solskinsdag og pluk hovederne af mælkebøtterne et sted hvor der ikke bliver sprøjtet. Skænk dig et glas vin hvis du er til den slags og pil det gule fra så du har en stor håndfuld. Mens du piller kan du spise lidt af det grønne der ellers sorteres væk. Det er bittert, og bitter er godt for leveren, især her om foråret.
Riv bagekartofler og løget groft. Rør mælkebøtter, æg og krydderier i. Varm en pande med noget god koldpresset olivenolie eller andet godt fedtstof som f.eks. økologisk smør.
Kom farsen på panden i et tyndt og jævnt lag. Bliver den ujævn i tykkelsen er det ikke en katastrofe. Der er faktisk meget lidt her i verden der er en katastrofe.
Efter 4-5 minutter når rostien har taget farve tager du en stor tallerken, lægger den på panden og vender rostien i et snuptag. Det er ikke svært. Hæld rostien tilbage på panden og bag den færdig på den anden side. Tag den tid det tager, det smager bedst når rostien er sprød.
Spis dem med rester fra køleskabet, creme fraiche, humus, frikadeller, salat. Rosties smager godt til det meste, og mælkebøtterne giver en frisk delikat smag.
Tips:
Er der fest og forår, så lav dem lidt mindre og server med stenbiderrogn, creme fraiche og finthakket løg. Det kan noget helt særligt.
Gamle rødbeder med nye skvalderkål
Denne ret omfavner i høj grad ”spis hvad der er i sæsontrenden”. En trend jeg aldrig håber forsvinder, selv om vi indimellem glemmer hvor vigtig den er.
For der er ikke meget der er i sæson i april, men lidt rodfrugter er der nok tilbage i bunden af kassen. De har sikkert nok mistet lidt af deres spændstighed, men hvem har ikke det sådan sidst på sæsonen. Derfor er man jo god nok alligevel.
På denne årstid er det eneste friske grønne, det der selv sørger for vækst og udbredelse. Jeg skal ikke kunne sige om der er nogle enkelte drivhusentusiaster der har salat og en lillebitte radise klar på dette tidspunkt, men det kommer aldrig til at ske på denne matrikel. Så skulle man jo have været på stikkerne i februar og marts, og der skulle jeg lige se noget internet og høre en bog.
Nå, men heldigvis klarer skvalderkålen sig uden jeg blander mig, og den gror gavmildt gror den alle steder. Så det er bare ud at samle de spæde skud. De smager en lille smule af peber, og er det første gang du begiver dig ude i noget med skvalderkål, så gå lidt forsigtigt til værks. Der er ingen grund til at nå kvalmegrænsen i første forsøg.
Du skal bruge:
3 mellemstore rødbeder der trænger til at blive spist
1 stort løg. Det er ok det er begyndt at spire
2 æg fra en udegående høns der lige begyndt at lægge æg efter vinterpausen.
1 stor håndfuld skvalderkål. (Er det første gang, så en mellemstor hånd. Det kommer dybest set an på hvor stor din hånd er. Men udgangspunktet her er en hånd der tilhører en munter damesjæl midt i livet.)
Salt, peber evt. rosmarin
Olie til stegning
Tips:
Tilsæt ½ dl mælk og ½ dl havregryn. (dem du har i skabet, om de er fin- eller grovvalsede er ikke så vigtigt), så bliver dellerne fastere.
Fremgangsmåde:
Skræl og riv rødbederne groft. Du bliver rød på hænderne, så tag handsker på hvis du ikke vil have røde finger resten af dagen.
Riv løget fint
Hak skvalderkålen fint
Rør alle ingredienserne sammen til en fars. Har du tid så lad farsen trække i 20 – 30 minutter. Er det ulvetime og alle er sultne nu! Så drop trækketiden.
Varm godt med olie på panden og form farsen til flade deller. Steg dem til de har en pæn stegeskorpe på begge sider.
Serveres med alt muligt: Salater, humus, i pitabrød eller med kogte kartofler og yoghurtsovs. Er der nogle tilbage er de geniale på madpakken.
Æggesalat med skvalderkål
Du skal bruge:
4 hårdkogte æg
En ikke for stor håndfuld skvalderkål
Et lille løg
En stilk bladselleri
2 ½ dl cremefraiche
1 tsk. Karry (Karry er mange forskellige ting, så er start i det små, og husk at karry smager mere igennem efter et par timer i cremefraiche)
Salt
Fremgangsmåde:
Hak de 3 æg og skær det sidste i 4 både.
Hak skvalderkålen fint, som du ville gøre det med persille til persillesovs.
Hak løget så fint som du kan. Bliver stykkerne for store knaser salaten, det er ikke der vi skal hen. Det er comfort food dette her.
Snit bladsellerien lige så fint som løget.
Bland alle ingredienserne, undtagen de kvarte æg og gem lidt skvalderkål til pynt. Smag til med salt.
Hæld det hele op i din pæneste skål og pynt med kvarte æg og skvalderkål.
Her er en dobbeltportion. Der skulle være til alle naboerne.
Skvalderkål Aegopodium podagraria
Skvalderkål smager bedst tidligt på foråret. Den har en mild krydret pebersmag så pas på med ikke at bruge for meget. Som det latinske navn antyder er skvalderkål godt for podagra. I folkemedicinen har den også været brugt som blodrensende og godt for nyrerne. Som alle andre vilde planter har den et højt indhold af flavinoider, C-vitaminer og mineraler.
